mandag den 19. marts 2012

Ja, ja - Men jeg har jo haft travlt, ikke?!

Undskyld stilheden hele weekenden. Men har haft så travlt med at holde overdrevet sejt surprisefest for lillesøster. Hun blev så åndssvagt glad. Og rørt. (Græd dog ikke - det er der ingen der gør i min familie. Jo, til musik. Og af grin.)
Var fantastisk værtinde. Havde styr på alt, ingenting gik galt. Kom måske til at hvæse en lille smule af nogle gæster, der gik i vejen, da jeg skulle have gjort 50 cupcakes færdige - vil I se billeder af dem? De blev overdrevet gode.

Nå, men altså. Hun var ved at skide i bukserne af skræk da hun så os alle sammen, gik rundt og lignede en overrasket, kronisk smilende åndssvag hele aften og hun fik sine Coldplay-billetter. Jeg tror stadig ikke hun fatter det. Hendes første reaktion var at råbe:


"DET ER IKKE SJOVT, SARAH! NEJ, DET ER EEEEEJ! SKAL VI VIRKELIG AFSTED?!?! NEEEEJ?! NEEEEEJ??? AAAAAAAAAAAAAARRRRHHHHHHAAAGH!"

Vi drak os en skid på, røg 100 cigaretter og dansede hele natten. Det kunne ikke have været meget bedre, og hun var bare så glad - så alt er som det skal være.


torsdag den 15. marts 2012

Nu skal I få den, skal I!

Kan I huske, at jeg snakkede om, at min søde, søde lillesøster fyldte 18 år og ønskede sig billetter til Coldplay.

Hæ hæ hæ. Det er lykkedes mig. HA!
Kunne jeg få billetter til Parken? Nej.
Til koncerten i Stockholm? Nej?

Jamen Sarah, har du så virkelig skaffet 2 billetter til koncerten i München? Og har du oven i købet betalt for 2 overnatninger og fly? JA JA JA! Vi skal fandeme til München og se Coldplay.

Kan simpelthen ikke vente med at give hende gaven. Det bliver fantastisk.

Og udover den overdrevet fede gave, så har jeg da også lige smækket et surprisefest sammen. 25 mennesker kommer hjem til mig i morgen og gør klar til at fejre hende og hun aner ingenting - til gengæld har hun brokket sig og whinet over, at ingen af hendes venner kunne feste med hende på aftenen. Som ellers er på en fredag og alting.

Så nu tager vi røven på hende - alle 25 og J og jeg. Det bliver fantastisk.

tirsdag den 13. marts 2012

SÅ!

Er ansvarsfuld, selvstændigt kvindemenneske. Læst lige mit eget whine, og det gik lidt op for mig, at J og jeg er de eneste, der kan gøre noget ved vores problemer - fx vores økonomi. Så nu har jeg printet alt: Skatteopgørelse (skylder 11.000 i skat. Ad.), studielån, banklån, lønsedler, SU-opgørelse osv. og samlet det i en kuvert, som jeg afleverer hos vores (forhåbentlige) nye bank på mandag.

Sammen med alle de kedelige dokumenter, har jeg også skrevet en besked. Bare for at udtrykke, hvad vores ønsker for vores fremtidige økonomi er, og hvad vi har brug for hjælp til. Fordi vi virkelig ikke har lyst til det her pengeshow hver eneste måned.

Så nu må vi se. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at starte på en frisk økonomisk set. Det ville være en lettelse.

Så skal vi bare have resten af rodet på plads.

mandag den 12. marts 2012

Hvad synes I?

Har gået lidt med en tanke, der handler om at gøre bloggen mere personlig - jeg tænker specielt i billeder, og måske noget mere om mine dage sådan helt random. Man kan sgu ikke helt finde ud af, om det er den rigtige vej at gå.

Og så er det jeg spørger - hvad synes I?

Jeg har ikke gang i det vildeste kommentarspor normalt, men kan jo se at der er en del sidevisninger om dagen - så NOGEN må jo læse med. Kan I ikke liiiige skrive en kort kommentar om I er for eller imod? Evt. hvorfor?

Kyz med z.

- Sarah

Kære læge-dame.

Nu besøger jeg dig om en times tid. Og så sagde vi, at du ikke laver så meget rod med dén agtindsigt, okay? Kan ikke overskue at skulle råbe af flere mennesker.

lørdag den 10. marts 2012

Pikkelortekussefissebæfjæsludersækkelort.

Årh. Er bare så sur. Og pisse frustreret. For alting sejler jo!


  • Min økonomi sejler. Tænker kraftedeme på penge h.e.l.e tiden. Og der er ikke noget mere stressende end de penge, du ikke har. 
  • J har man-struation for tiden, og jeg kan fucking ikke håndtere det. Jeg gider ikke tage stilling til hans whine, hans raserianfald og alt det andet pis. Jeg gider det ikke! NEJ, JEG GØR EJ!
  • Er stadig verdens dårligste studerende. Og nu går det op for mig, at min eksamensperiode starter om 2 måneder. Og jeg synes ikke, at jeg ved noget som helst. 
  • S er skide irriterende. Jeg VED godt, at hun er anderledes end mig. At tid ikke er lige så stramt et begreb for hende, som det er for mig. Men helt ærligt. Når man har en aftale, så kommer man altså. Eller skriver lige, hvorfor man ikke kommer. Bliver simpelthen så skide sur over det. 
  • Mit hoved er stadig ved at eksplodere på daglig basis pga. de fuldstændigt overvældende hovedpiner jeg har efter påkørslen. Og min fysioterapeut er lige taget 14 dage til Thailand.
  • Min læge og forsikringsselskabet er uenige om alt, så der sker absolut ingenting i min sag. Hvilket er svært irriterende, for jeg ville egentlig helst bare have det ud af verden. 
Undskyld, det sure opstød. Men det havde jeg fandeme brug for!

torsdag den 8. marts 2012

"Tak for igår!"

Har lige læst korrektur på nogle tekster, som skal på en bolig-indretnings-side, som Garderhusaren er tekstforfatter for. Jeg skulle naturligvis honoreres for mit hårde arbejde, og han skulle overføre penge til mig.

Tekst på overførsel:

"Tak for igår!".


Grinede. Det var jo sjovt. Indtil det gik op for mig, at vi jo egentlig er ved at skifte bank (fordi Nordea er nogle upersonlige røvhuller!). Og at ny, sød bankdame bad os om at levere bankudskrifter fra de sidste 3 måneder.

For helved, altså. Orker ikke, at mit nye forhold til min bankdame skal starte med, at hun tror, at jeg er prostitueret.

Oven i købet en billig en af slagsen.

tirsdag den 6. marts 2012

Skal? Skal ikke?

Går lidt og leger med tanken om at tage 3 - 5 uger til England, Island eller Irland i forbindelse med studiet på mit 3. år. Det ville virkelig være spændende. Og udfordrende. Og alt det jazz.

Kommer bare til at savne J så meget. Og S. Og mine søstre. Og min mor. Og garderhusaren. Og hvad med Jackson? Og mit arbejde?

På den anden side, så er det jo ikke 3 måneder. Det er max 5 uger. Altså.. Jeg mener, helt ærligt. Er jeg virkelig sådan én, der ikke kan tage afsted fra det hjemmevante i nogle uger?

Men ved ikke... Må tænke lidt over det. Men har sendt en mail til udenlandskoordinatoren. Så må jeg høre, hvad hun har at tilbyde. Så må jeg tage den derfra.

Det kunne bare være ret spændende.

mandag den 5. marts 2012

God damn it!

Lad mig lige slå én ting fast. Jeg. er. mødesikker.

Jeg kommer aldrig for sent til aftaler, busser, toge, på arbejde eller lignende. Overhovedet. Jeg vil hellere stå i stiv kuling i 15 minutter og vente på bussen, end jeg vil komme for sent. Jeg bliver fysisk dårlig, hvis jeg ikke kan komme på arbejde.

I kan næsten forestille jer min rædsel, da jeg blev ringet op i formiddags og fik at vide, at jeg var for sent på den. Eller for sent og for sent. Jeg var udeblevet fra en jobsamtale.

Først stod tankerne bare helt stille i hovedet på mig - jobsamtale? Hvilken skide jobsamtale?

Og så gik det op for mig. For 3 måneder siden skrev jeg til Roskilde Vikingeskibsmuseum for at høre, om de manglede formidlere. Det gjorde de ikke, men ville kontakte mig i foråret. Det vil sige nu. Og kan da egentlig også godt huske den mail jeg modtog i sidste uge. Tænkte, at jeg ville blive nødt til at skrive tilbage og melde afbud, da jeg jo har fået mit gamle job tilbage.

Herefter har min påkørselsramte lortehukommelse kategoriseret dette som ubrugelig viden, og har smidt det ud. Eller gemt det væk eller noget.

Blev simpelthen så flov. Tænk, at de har siddet der og ventet på mig. Som ikke engang fucking gad at dukke op eller melde afbud eller noget. Fuck fuck fuck.

Skrev efterfølgende denne mail til hende, bare for at forklare (og for at dulme min egen mega-dårlige samvittighed:


"Kære X
Vi snakkede sammen tidligere i telefonen, fordi jeg ikke mødte op til jobsamtalen, som du havde inviteret mig til.
Jeg vil bare sige, at jeg er frygtelig ked af det. Der er ikke nogen undskyldning for at være så uhøflig, og derfor skriver jeg denne mail til dig - for at lade dig vide, at jeg virkelig oprigtigt er ked af det. 

Jeg fik tilbudt mit gamle job på Museum Y med start i april, og glemte herefter alt om din mail. Jeg blev påkørt i januar måned, og herefter har min hukommelse ikke været særlig god. Det er ikke nogen undskyldning, men en forklaring. Jeg er ked af at have spildt din tid og jeg kan næsten ikke bære, at du/I har siddet og ventet på mig og jeg så bare ikke er mødt op. Det ligner mig virkelig ikke, og det har jeg bare brug for, at du ved.

Jeg håber på, at vi måske på et senere tidspunkt kan arbejde sammen i en eller anden sammenhæng, for jeg har stor respekt for jeres museum og kan virkelig godt lide den måde, I arbejder på.


Jeg håber, at du får en skøn dag og en god sæson og finder de studerende, som du har brug til formidlingen!

Mange hilsner 

Sarah"



lørdag den 3. marts 2012

Useriøs 5-årig søger kram!

Årh, jeg er bare i mit helt urimelige hjørne i dag. Har råbt af J, har råbt af min mor og har råbt af min søster-
For jeg er bare så skide utilpas for tiden. Jeg er verdens dårligste studerende, og det er gået op for mig, at jeg sådan set har læseferie om 2 måneder. 8 uger. Det passer mig virkelig, virkelig dårlig og jeg begynder så småt at panikke og få dårlig samvittighed.

Samtidig fedter forsikringen og min læge bare stadig rundt i det, mens jeg har herrehovedpine og ondt i nakken. Og J skal have fundet et nyt job. Helst nu. Og hvad hvis han ikke gør?

Åh for helved. Så nu har jeg rendt rundt som en anden bloksbjergheks og spyet ild og spruttet og hvæset ad alt og alle. Men så gik noget op for mig. J gav mig verdens største kram. Nussede mig lidt i håret. Og så begyndte jeg at græde. Ikke af raseri eller af frustration (som det ellers som regel er!) men simpelthen fordi det var befriende. Fordi de allesammen var skide dumme. Og skide søde.

Min lillesøster har lige sendt mig den her:

Kan ikke stoppe med at grine. Og være glad for alle mine idioter.