onsdag den 30. maj 2012

Prøv lige at høre her:

- Det regner.
- Jeg bløder som en harpuneret hval.
- Jeg skal læse til eksamen.
- Jeg har ingen penge.
- Har "Modern Family" sæson 1,2 og delvis 3.
- Jeg har ondt i min nakke.

I skal ikke regne med indlæg, der indeholder noget som helst.

søndag den 27. maj 2012

I går...

Startede jeg dagen med at spise morgenmad mens jeg læste reklamer

Tog mine nye sneaks på

Havde jeg sindssygt meget solcreme på. Hele tiden.

Skrev jeg opgave ude på min altan

Var på blomstermarked og savlede over bonderoserne..

Og kirsebærrene!

Endte dog med at købe danske jorbær

Og spise fantastisk gorgonzolapasta fra den lokale italienerbiks

 Og gik en aftentur og så på de smukke blomster


tirsdag den 22. maj 2012

Det er de små ting, der tæller!

Som fx at det bliver sådan et vejr, når man har læseferie:

fra www.dmi.dk

søndag den 20. maj 2012

Guacamole og raserianfald.

Årh altså. Fucking lorte aften.
Har haft det mest åndssvage skænderi med J. Der handlede om hvorvidt der skal creme fraiche i guacamole eller ej (det skal der IKKE!).

Udviklede sig til den sindssygeste magtkamp. Han smed creme fraiche lige i ansigtet på mig. Og så var det jeg kortsluttede. Fuldstændig. Og kylede et eller andet i hovedet på ham. Han skubbede mig. Hårdt, væk. Hvor efter jeg smurte ham en på skrinet.

Vi stod forvirrede og forskrækkede og gloede på hinanden. Hvad fanden sker der?

Problemet er, at jeg ikke kan sådan noget. Jeg kan ikke håndtere en magtdemonstrationer - som da han lagde ud med at smide noget i hovedet på mig. Ikke noget med at jeg bare ikke vil finde mig i det - jeg kan fysisk og psykisk ikke kapere det. Min hjerne lukker ned, min krop reagerer instinktivt. Jeg er fyldt med hvidglødende, skønt raseri.

Kender kun det raseri ét sted fra - da min stedfar drak. Når han smed noget i hovedet på min mor, smed rundt med tallerkener, aftensmaden, stolene.

J og jeg har snakket sammen. Og alt er okay. Men jeg har sagt til ham, at han aldrig nogensinde skal få mig til at føle den vrede igen. Aldrig. Nogensinde.

For jeg kæmper så hårdt for at give slip og efterlade den i fortiden, hvor den hører til. Og jeg har virkelig brug for at J er på min side i den kamp. Han kunne ikke være mere enig.

tirsdag den 15. maj 2012

Skrankekusser.

Årh hvor kan jeg slet ikke holde folk ud (læs: små, midaldrende mænd i kasket og for stramme chinos) der spørger en om man liiiige kan skrue ned for sin iPod. Jeg mener - jeg kan fandme ikke huske hvornår det har generet mig at andre høre musik i deres høretelefoner? Havde sådan lyst til at hvæse: "Jeg synes DU skulle skrue ned!"

Er forresten på vej til skriftlig eksamen. Og lige siden igår er det bare gået med ad bakke - som fx da jeg ikke kunne hente eksamensoplægget. Årh, gider ikke snakke om det. Ønsk mig held og lykke!

mandag den 14. maj 2012

Runde tomater?


Med fare for at blive Anders Breinholt-agtig: No shit, Sherlock.

søndag den 13. maj 2012

Top 10

over overspringshandlinger.
Som I allerede ved, så er jeg overspringshandlingernes dronning. Hvilket ikke fungerer så godt sammen med eksamenslæsning. But here goes:

1: At se Tv-shop en hel morgen.
2: At sove til klokken 10. For at tage en lur igen kl 13.
3: Lange gåture med ens hund.
4: Oprydning af skuffer og skabe i hele køkkenet. Indførelse af nyt system i køkken!
5: At handle ind. Til hele ugen. Alene.
6: At se dokumentar på tysk tv.
7: Gøre rent i hele hytten.
8: Ringe og irritere sin kæreste på hans arbejde minimum 4 gange.
9: Invitere søstre og mor på besøg. (!?)
10: Shoppe åndssvage dimser på www.ebay.com



torsdag den 10. maj 2012

Kender I det?

Da jeg var 16 var jeg stensikker på, at jeg helt sikkert ikke skulle være en skide bonderøv som resten af familien.

Kender I så det, når man finder ud af, at ens planer er røget 100% i vasken?

Er lige på vej hjem fra skoven med slidte læderstøvler og våd hund og synes selv, at jeg har haft verdens svedigste aften...

søndag den 6. maj 2012

Undskyld stilheden

Men havde lige den der pædagogikopgave, der skulle skrives.

Er færdig med svinet nu, og så må det briste eller bære. Skal ihvertfald have stor, kold øl nu (også selvom klokken kun er 11.47. I don't give a flying fuck)

fredag den 4. maj 2012

Brownie og stress.

Som I kunne se på billedet i indlægget igår, så var jeg klædt i ganske kulinariske klæder og i øvrigt dækket af mel fra top til tå.

Men blev ringet op af en ven på "Fyrtøjet" på Nyhavn. De havde brug for hjælp ASAP. Så skred til Nyhavn og var i køkkenet hele dagen. Så hvis I har lyst til overdrevet lækker brownie (sorry, jantelov!) tilberedt af yours truly og hyggelige omgivelser så synes jeg I skulle smutte på "Fyrtøjet"!

torsdag den 3. maj 2012

tirsdag den 1. maj 2012

Svedigt.

Dét er cirka hvad man kan kalde mit korpus lige nu. Lå ude på min 60'er solseng og læste pædagogik (DET GJORDE JEG ALTSÅ!), men må være faldet i søvn undervejs i den spændende læsning (......)

Hele min krop ser cirka sådan her ud:


Foldet, svedig og forhutlet. Heldigvis er jeg ikke sådan én der bliver rød, for hvis jeg var, så havde jeg skulle på hospitalet med 3. gradsforbrændinger.

Er heldigvis rykket indenfor nu. Selvom altanen stadig ser indbydende ud, så har jeg nok fået sol nok for i dag.