Jeg er A-menneske. Ikke på psyko-måden, hvor man ikke KAN sove længere end til 06.00 (som min mor!), men på en måde hvor jeg egentlig ikke gider være for længe i min seng efter jeg er vågnet. Skal op. I gang! Et eller andet. Bliver sur og rastløs - og er i øvrigt også altid virkelige, virkelig sulten. Så der er ikke dømt meget dynefiseri fra min side.
Og så er der irriterende J.
Som bare kan sove. Og sove og sove og sove. Og så tage en lur om eftermiddagen (Ej, okay - det er der ikke noget i vejen med.)
Bliver sgu da sindssyg af, at han bare... SOVER! Bliver nærmest stresset på hans vegne. Skal han ikke ud og træne? Og snakkede han egentlig ikke om nogle lektier, der var meget vigtige? HVORFOR SOVER HAN?
Har prøvet at sætte mig hos ham. Nusse ham lidt på ryggen og lave kælen stemme: "Skaaaaat? Skal du ikke op?"
Nej. Det skulle han ikke. Men jeg var da velkommen til at komme og ligge hos ham i sengen?
Nej, nej, nej. Har mange vigtige ting. Skal se det dér "Weekend Weekend". Gå med Jackson. Spise morgenmad. Og... øh..
For helved. Kravler tilbage til den varme krop, der ligger i sengen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar