søndag den 29. juli 2012

Oooh, baby baby!

Nå. Må hellere uddybe sidste indlæg.

J og jeg har længe talt om hvor gerne vil starte en familie. Med hinanden og sårn. Men vi har også altid sagt, at vi ville vente til vi var færdiguddannede, så vi havde fuldtidsjob osv. så vi var økonomisk stabile.
Men så slog det os - hvad er egentlig vigtigst? Tid eller penge? Jeg er færdig på studiet om 2 år dvs. jeg er 23 år når jeg er færdiguddannet (efter den gamle plan). J er 25 år.

Og så kunne vi jo gå ud og få fuldtidsjob, jeg kunne blive gravid, gå på barsel og herefter efterlade vores barn i en daginstitution, så vi kunne passe vores fuldtidsjobs. Og det ville sikkert også være fint, hvis man ikke var os. For hvad vi ønsker, er tid med vores første. Tid til at suge alle indtryk, alle nye ting ungen lærer og være i stand til at lære at være forældre på vores præmisser.

Med mig på e-læring og J på studie i den by vi bor i, vil vi kunne få det. Masser af tid til fordybelse, panikangst og grin med den lille person, som vi planlægger at lave.

En anden ting som vi naturligvis har tænkt på er, at vi bliver ret unge forældre - henholdsvis 22 og 23 år. Men hell - vi har været sammen længere end de fleste, elsker hinanden og vil det her sammen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar