AARRRARARARRARRAAFGGHGGGGGFUUUUUUUUUUUU!

Uddannelseskort, DSB og des lige - I CURSE YOU!

I ask myself:

Den nuancerede trans, Jacob.

Jeg ved ikke, om du har mødt Jacob. Han var vikar for den skønne Maren, mens hun efterlod os, hendes læsere, tilbage alene. Jeg var meget skuffet. Virkelig. Maren er mit daglige fix!

Men så kom Jacob. Og så blev jeg altså svært opstemt. For hold da op, hvor kunne Jacob skrive. Og nuancere. Og fortælle hudløst ærligt om sine spøgelser og tanker - på den ikke-selvynkende, ikke-klamme måde.

Næ, næ. Jacob fortalte (blandt mange, mange andre ting!) om hvordan det var, at være transvestit og om springe ud af skabet (gør transvestiter det? Eller er det kun bøsser?) og gøre det officielt.

Nu ser jeg ikke mig selv som en specielt snævertsynet person. Overhovedet ikke. What so ever. Jeg skal jo for fanden undervise andres børn! Men lige præcis transvestiter har jeg aldrig "interesseret" mig for. Og måske altid syntes, at det var en lille smule skabet. Men er du sunshine, hvor fik Jacob(ine) rusket op mine opfattelser og tanker på dét punkt.

Jacob, hvis du læser med. Jeg lover aldrig nogensinde at grine indeni, når jeg ser en mand, der også kan lide at ligne en kvinde. Jeg lover dig, at jeg i stedet for at undgå øjenkontakt, vil søge den. Og smile stort til personen.

Måske endda komplimentere nederdelen.

Hvis I vil, kan I læse med på Jacobs nye blog her.

Top 10...

over irriterende typer mennesker! Nogle mennesker er bare irriterende. Måske ikke sådan på bitch-slap måden, men på sådan en heeeeeelt nede på jorden-agtig irriterende måde. Here goes:

1. Folk, der er kræsne. 
2. Folk, der tygger med åben mund. 
3. Folk, der ikke udøver almindelig høflighed, og fx hænger en ny lokumsrulle på, hvis man har brugt det sidste papir.
4. Folk, der ikke kan lide dyr (!?)
5. Kvinder, der ingen forhåbninger har for dem selv - udover at gifte sig med en rig mand. Helt ærligt, d'damer. I får os andre til (stadig) at fremstå som det svage køn. 
6. Folk, der mener at de ejer hele svømmebanen fordi de har investeret i en pessar-hat og water-goggles. 
7. Folk, der kun spiser ét stykke kage. (Hvis det er en god kage. Hvis det er en tør marmor-ting, så er det okay.)
8. Folk, der dyrker rutine-sex.
9. Folk, der ikke tager ansvar for deres handlinger, og stadig ikke kan forså, at tingene ikke går, som de vil have det.
10. Folk, der deltager i reality programmer. (Men jeg elsker jer også en lille smule.

Til gengæld kan jeg virkelig godt lide folk, der:

- Rejser sig op i bussen for gamle/gravide/folk med børn
- Siger "ja tak" eller "nej tak" til serveringspersonalet.
- Værdsætter de første solstråler i foråret.
- Kan sætte tingene i perspektiv.
- Tager ansvar.
- Hviler i dem selv. (Okay, I er også skide irriterende. Men behagelige at være sammen med.)

Interessekonflikt.

Åh. Stakkels, stakkels mig. Er i et dilemma. Har den vildeste lyst til pandekager.

Søde, lækre pandekager med solbærsyltetøj og sukker, der knaser imellem tænderne.
Problemet er, at jeg er alene hjemme. Og så gider man jo ikke rigtig, vel? De smager sgu heller ikke lige så godt, når man æder dem alene.

Har i øvrigt på fornemmelsen at det ville blive et uhyggeligt scenarie, hvor jeg sluger alle pandekager i meget få bider med syltetøj og sukker sprøjtende rundt. Og det gider man jo heller ikke, vel?

Så nu sidder jeg her. Der er intet i tv. Der er intet i computeren. Har ingen praktiske ting, jeg kan gå i gang med. Kan bare blive stædigt siddende i sofaen, mens der flyver pandekager rundt i hovedet på mig.

Øv.

Hvad har lige reddet min søndag?

Det har denne hjemmeside.

Årets mest overvurderede dag..

Udover Halloween, naturligvis (hvad er der nu galt med Allehelgensaften, hva'?) er og bliver

!VALENTINSDAG!

Magen til opreklameret lortedag skal man kraftedeme se længe efter. Men okay, jeg er måske ikke som piger er flest. Jeg h.a.d.e.r. romantik i den klassiske forstand - chokolade i (gys!) hjerteformet æske, lange røde roser, candlelight dinners og har aldrig set "The Notebook" (Har til gengæld set stort set alle gamle gyserfilm, kan "Fight Club" scene for scene og æææælsker Batman-filmene!). Alle ovenstående romantiske ting giver mig fysiske smerter - jeg kan ikke håndtere det. Hvis man ser en stakkels mand på tv, der går på knæ og frier til kvinden i sit liv, så skjuler jeg mig bag en pude. Synes simpelthen det er så grænseoverskridende. 

Så I kan jo forestille sig, at det er en lille smule svært for den romantiske J at fejre den dag, uden at jeg får opadgående synk og føler mig kvalm. Men han har sgu brugt hovedet, ham J,

Han kom hjem med en bonderose og en Marsbar. Han kender mig sgu næsten for godt. 

Ville forresten gerne have sat et fint billede ind.

Men kom til at æde Marsbaren inden jeg gjorde det.

Stilstand.

Jeg ved godt, at jeg er kedelig for tiden (hvis man lige ser bort fra mit sure opstød).
Men ved I hvad? Jeg er træt. Så træt, at det er svært at beskrive det ordentligt. Det hænger stadig sammen med mine skader efter påkørslen. Min nakke gør stadig afsindig ondt. Er p.t på 800 mg gigtpiller. Intet andet virker. Og det mest bekymrende er, at min læge mener, at jeg på ingen måde stadig burde have ondt, hvis skaden ikke er permanent. Så er i gang med at blive udredt nu.

Men altså. Jeg er træt, fordi min krop bruger alt sin tid på at have ondt. Derudover så har jeg noget der ligner en ikke-eksisterende korttidshukommelse. Da jeg tog på hospitalet på dagen for påkørslen, har lægen overset en kraftig hjernerystelse, som har skadet hukommelsen. Måske bliver den normal igen, måske ikke.

Tanken om, at de her skader kan være permanente, skræmmer mig helt sindssygt meget. Jeg er 21 år! Jeg skal kraftedeme ikke være invalid! Jeg skal studere! Undervise! Rejse verden rundt! Jeg har sgu da ikke tid til det her!

Og hende, der kørte mig ned? Hun får frakendt sit kørekort i 2 år og en højere selvrisiko. Derefter kan hun trille ud i verden igen og gøre, som det passer hende. Kan altså ikke lade være med at føle mig en lille smule bitter.

Også selvom det ikke nytter noget.

Har I hørt det?

Krøjby er åbenbart blevet "fed".  Eller måske er hun gravid? Eller skal tage sig lidt sammen, for INGEN gider at se på tykke piger!


Nu håber jeg, at alle har fornemmelsen af ironien i de første sætninger, som i øvrigt er taget fra nogle af de lede kommentarer, der er skrevet til hende (Seriøst, jeg tager ikke engang pis på jer. Det er der fandme nogen, der skriver!).
Jeg synes, at Krøjby er stanghamrende lækker og modig. Hendes blog handler ikke om at leve op til de "rette kropsidealer" (VÅS iøvrigt!). Den handler om livsglæde, om at følge sit hjerte og turde livet.

Men Krøjby rammer sgu hovedet på sømmet. Hendes vægt rager ikke hendes læsere. Hun havde det dårligt, da hun var langt tyndere (ikke slankere - TYNDERE! Stor, stor forskel for mig. Hun er lækker-slank nu!)
Og vil alle kvinder ikke gerne tabe sig? Om det så er lårene, topmaven, dobbelthagen eller armene, så har vi allesammen et eller andet at brokke os over - og forventer åbenbart, at sådan skal alle andre også have det. Disse lede kællinger, der har skrevet ovenstående, forventer at Kathrine ikke er glad for sin krop, fordi hun har fået kvindelige former. COME ON, ALTSÅ!

Nu er jeg selv en kvindelig str. 42. Jep, I læste rigtigt. Vil I høre noget andet? Jeg kan godt lide mig selv. Jeg elsker mine bryster, mine hofter, min røv og mine ben. Vil I høre en tredje ting? Det gør min kæreste også. Han forguder min krop, faktisk. Ligesom alle andre fyre, jeg har været i seng med. Og ja, jeg har snakket om at tabe mig på et tidspunkt. Og det bliver aldrig til noget. Det har jeg jo kraftedeme snakket om i de sidste 3 år. Og det bliver aldrig til noget, for kan egentligt godt lide min krop. Det sjove er nemlig, at projekt -15 kg kun bliver taget op, når jeg har det dårligt med mig selv - ikke på kropsområdet, men når jeg ikke føler mig klog, smuk eller stabil. Det er da noget at tænke over, synes I ikke?

Og på trods af, at jeg har det fint med min krop, så får jeg tit reaktionen: "Er du VIRKELIG glad? Du er jo en str. 42?!?!?!". Ja, jeg er glad. Nej, jeg kommer a.l.d.r.i.g ned i en str. 36.

Jeg vil gerne opfordre til, at alle piger læser Krøjbys indlæg. Og sætter tingene i perspektiv. Og lukker røven, hvis de ikke har noget pænt at sige.

Og Krøjby - jeg har altid godt kunne lide dig. Men nu kan jeg virkelig, virkelig godt lide dig. (Og tab dig for helvede ikke fordi en eller anden krukke ikke kan håndtere det. Vil du ikke nok? Dine kjoler sidder pænere.)


p.s Your tits looks amazing.


Og for første, eneste og sidste gang vil jeg ligge et billede ud på bloggen af mig selv. Bare for at bidrage til denne kropsdebat. (Er på vej ud af døren til en fest, så I får lige billede med aftens kjole på)

Man skal være dum for ikke at kunne se, at mit "problemområde" er min muffintop. Men man skal også være godt dum for ikke at se hvad mine fordele er.

Og nu tager jeg til fest, drikker champagne og æder krebs til jeg triller.

Victoria Milan - for de gift(ige) og samlevende.

"Føler du dig låst i et monotont og kærlighedsløst ægteskab? Savner du den magiske følelse af lidenskab? Spænding? Nærhed? Victoria Milan kan gøre dig levende igen! .... Husk at du kun lever én gang!"

Victoria Milan - et datingsite for folk, der allerede har mand/kone/kæreste derhjemme. Folk, som mangler "spænding i hverdagen". Nogen vil vel sige, at det er næste skridt. At der allerede er datingsites for fede, for +40, for voksenbabyer og, og og... Listen er uendelig.

Forskellen for mig på Victoria Milan og alle andre datingsider er, at de ikke direkte kommer med budskabet om, at man skal være sin partner utro - det kan være man er det, men det er ikke det datingsidens tema er.

Jeg ved det ikke, måske er jeg gammeldags. Men fra mit synspunkt så handler VM om så mange andre ting end "bare" at bolle med andre end sin partner - det handler om, at man nødvendigvis kommer til at såre partneren. Med én, som man har fundet på et datingsite. VM markedsfører utroskab, svinestreger og grim opførsel, som om det er noget sexet og forførende. Det er det ikke. Ikke for mig. For mig er det frastødende og jeg tager gevaldigt afstand for det.

En anden ting, der frastøder mig helt vildt, er brugerne af denne grimme service ikke selv tager ansvar for deres liv. Det øverste citat er taget direkte fra VMs hjemmeside, og jeg må indrømme, at min første tanke er: "Hvorfor bruge en datingside?". Hvis ens forhold er så monotont og kedeligt, hvorfor så ikke bare pakke sit lort og skride? Gøre sig selv lykkelig? Jeg tvivler seriøst på at usikkerheden, den dårlige samvittighed og viden om ens egen selvcentrerede kyllinge-adfærd er specielt befriende.

Det værste af det hele? De har pænt mange medlemmer. Det sidste tal jeg hørte, var 150.000.

HJÆLP!

Min søde, skønne lillesøster fylder 18 år i marts. Og det eneste hun ønsker sig i hele verden, er billetter til Coldplay i parken d. 28 august.



.... Hjælp, en eller anden?