Men ved I hvad? Jeg er træt. Så træt, at det er svært at beskrive det ordentligt. Det hænger stadig sammen med mine skader efter påkørslen. Min nakke gør stadig afsindig ondt. Er p.t på 800 mg gigtpiller. Intet andet virker. Og det mest bekymrende er, at min læge mener, at jeg på ingen måde stadig burde have ondt, hvis skaden ikke er permanent. Så er i gang med at blive udredt nu.
Men altså. Jeg er træt, fordi min krop bruger alt sin tid på at have ondt. Derudover så har jeg noget der ligner en ikke-eksisterende korttidshukommelse. Da jeg tog på hospitalet på dagen for påkørslen, har lægen overset en kraftig hjernerystelse, som har skadet hukommelsen. Måske bliver den normal igen, måske ikke.
Tanken om, at de her skader kan være permanente, skræmmer mig helt sindssygt meget. Jeg er 21 år! Jeg skal kraftedeme ikke være invalid! Jeg skal studere! Undervise! Rejse verden rundt! Jeg har sgu da ikke tid til det her!
Og hende, der kørte mig ned? Hun får frakendt sit kørekort i 2 år og en højere selvrisiko. Derefter kan hun trille ud i verden igen og gøre, som det passer hende. Kan altså ikke lade være med at føle mig en lille smule bitter.
Også selvom det ikke nytter noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar