mandag den 29. oktober 2012

Jobpanik - avoided?

Skal til jobsamtale på torsdag.

På.

En.

Irsk.

Pub.


.....

Tal lige om at gå fra den ene yderlighed til den anden! Men hey - hvis jeg får jobbet, så er det sgu da ikke verdens værste tjans at skænke pints. Har en uheldig obsession med det irske. Sproget, menneskerne og kulturen. Så muligheden for at jeg går over gevind og tror jeg er med i "Boondock Saints"(YNDLINGSFILM BTW!) er der altså.

Men hell, det kunne være værre.


KRYDS, KRYDS, KRYDS!!!


Så må vi jo se!

Stipendieansøgningen er sendt afsted. Jeg har fundet en skole. Vi har fundet et sted at bo.

Så er der jo bare at vente.

fredag den 19. oktober 2012

5 billeder

Fra min telefon den seneste tid. Tror måske jeg er lidt for obsessed med mad for tiden - nedenstående er der en skøn blanding af madbilleder fra arbejde og herhjemme. Gryderetten er fra da jeg besøgte J's og min bedste ven. Han er håndværker og laver kun mad med meget kød. We like!

mandag den 15. oktober 2012

14 dage til total panik.

Stilhed i et stykke tid på bloggen. Venter stadig på svar fra udenlandspraktik - men der er sket et gennembrud! Har fået kontakt til en skole på Færøerne, der gerne vil have mig og min praktikmakker! Det er helt fantastisk, men tør ikke håbe på for meget endnu.
For selvom praktikskolen har sagt "Så kom da!", betyder det ikke at noget er sikkert. For nu skal der først laves en praktikaftale og først der kan vi søge stipendie for udenlandspraktik. Hader alt det administrative.

En anden ting er, at det er gået op for mig, at jeg er arbejdsløs om 14 dage. Det sætter tingene en smule i perspektiv. Resulterede i at jeg fluks sendte en ansøgning til den lokale irske pub. Håber lidt de har brug for en bartender.

Er godt nok stresset over hele det der "fuck-jeg-er-arbejdsløs-om-lidt-hvad-skal-jeg-søge-af-job-pis-pis-pis".


fredag den 5. oktober 2012

Jeg hører til i Norden.

Jeg er en nordisk pige, ingen tvivl om det. Første hint er mit naturlige lyse hår og lyseblå øjne. En anden ting er min mentalitet. Jeg tror nordiske kvinder er deres egne. Sværere at krølle ud end deres sydlandske søstre. For vi giver ingenting væk, os nordiske kvinder.

Nogen gange ville jeg ønske jeg var lidt mere sydligt sensuel. For det synes jeg (ofte!) de er, de damer i syden. Noget med mange farver og kjoler. Kavalergang og slidser og blomster i håret - helt uden at se slutty ud eller noget. De er bare livsbekræftende og kvindelige.

Den nordiske kvinde, er i mine øjne, dog stadig den smukkeste. Fordi hun igennem sit askeblonde hår kan se skønheden i sne, kulde og vinterjakker. Fordi hendes hudfarve er pænest, når himlen er stålgrå. Fordi hun er så ærlig omkring sig selv, at hun oftest ikke bruger skide meget make-up. Holder det helt enkelt og viser hvem hun er, uden at fortælle noget som helst. Men humoren og varmen ligger lige under kulden.

Jeg føler mig så nordisk, at mit største ønske altid har været at komme til Island. Komme tilbage til rødderne. Se de ægte nordiske skønheder oppe nordpå. Spise tørret kød og se ud over vandet.

Derfor håber jeg virkelig den 4-ugers praktik jeg har ansøgt på Island går igennem. Jeg håber helt inde i mit nordiske hjerte.


onsdag den 3. oktober 2012

Giv mig bukken!

Det er sjældent jeg finder noget til lejligheden som jeg gerne vil have. Og endnu sjældnere at de ting findes i Bilka/netto/fakta. Men det her sengsæt taler direkte til mit bonderøvshjerte - sengetøj med en buk på!

Hvis der nu sidder en derude, der har købt 2 sæt og fortrudt så smid lige en kommentar, ikke?

tirsdag den 2. oktober 2012

I workout!

Kan I huske da jeg talte om projekt -15 kg? 

Nå, men det er aktuelt igen. I forlængelse af plan baby. For jeg skal overhovedet ikke veje det jeg gør nu og så tage en masse graviditetskilo på. Det gider jeg bare ikke. Og derfor må jeg træffe det ansvarlige valg. Ikke alene for den kommende baby, men fandeme også for mig!

Jeg er ikke slemt overvægtig. Slet ikke. Hvis du mødte mig ville du med garanti sige:

"Det er da ikke så slemt?"

Og nej, det er ikke så slemt. Men det bliver slemt hvis jeg ikke gør noget ved det. Samtidig handler det også om, hvilken type forælder jeg vil være. Og jeg nægter simpelthen at være hende der ikke kan løbe rundt med ungen, fordi hun er i dårlig form. Nix du!

Så jeg er i fuld gang med projektet og har været det i et par uger. Jeg har tabt ca. 4 kilo, tøjet sidder pænere og jeg kan lukke bæltet et hul længere inde end jeg plejer. Jeg træner 4 gange om ugen på forskellige hold og derudover har jeg meldt mig på et kursus, hvor man lærer og spise efter hvad kroppen har bruge for fra naturens side af - altså en slags spis-som-neanderthaleren.

Det vil sige at:

- Fløde, kokosmælk, kokosolie, smør, mayonaise og fuldfed creme fraiche er toppen!
- Kød (ALT kød!), fisk og æg er en fast del af min tallerken.
- Jeg drikker te, friskpresset juice og masser af vand.
- Og selvfølgelig et ton af lækre grøntsager.
- Kulhydrater i form af ris, brød og kartofler er fuldstændig ulovlige. (Det der med at undvære pasta er altså hårdt!)
- Ingen light-produkter. Overhoved! (Passer mig fint!)
- Ingen mælk eller ost, da det er pasteuriseret og der er rodet med fedtsyrebalancen.
- Ingen sukker (Surprise!)

Jeg spiser efter fordelingen 50% kulhydrat (fra grøntsager!), 40% protein og 10% fedt. 

Det der er fedt ved denne kostomlægning er, at jeg føler mig tilfredsstillet. Jeg har energi hele dagen og føler ikke at jeg craver ting på samme måde som tidligere. Jeg er ikke oppustet og ugidelig og det er altså med til at holde motivationen oppe. 

I får lige et eksempel på en omgang aftensmad og en omgang morgenmad: 

Kylling med grønne bønner, gulerødder, ærter, løg og blomkål.

Pærer, appelsiner og scrambled eggs og en stor kop te.