Jeg hører til i Norden.

Jeg er en nordisk pige, ingen tvivl om det. Første hint er mit naturlige lyse hår og lyseblå øjne. En anden ting er min mentalitet. Jeg tror nordiske kvinder er deres egne. Sværere at krølle ud end deres sydlandske søstre. For vi giver ingenting væk, os nordiske kvinder.

Nogen gange ville jeg ønske jeg var lidt mere sydligt sensuel. For det synes jeg (ofte!) de er, de damer i syden. Noget med mange farver og kjoler. Kavalergang og slidser og blomster i håret - helt uden at se slutty ud eller noget. De er bare livsbekræftende og kvindelige.

Den nordiske kvinde, er i mine øjne, dog stadig den smukkeste. Fordi hun igennem sit askeblonde hår kan se skønheden i sne, kulde og vinterjakker. Fordi hendes hudfarve er pænest, når himlen er stålgrå. Fordi hun er så ærlig omkring sig selv, at hun oftest ikke bruger skide meget make-up. Holder det helt enkelt og viser hvem hun er, uden at fortælle noget som helst. Men humoren og varmen ligger lige under kulden.

Jeg føler mig så nordisk, at mit største ønske altid har været at komme til Island. Komme tilbage til rødderne. Se de ægte nordiske skønheder oppe nordpå. Spise tørret kød og se ud over vandet.

Derfor håber jeg virkelig den 4-ugers praktik jeg har ansøgt på Island går igennem. Jeg håber helt inde i mit nordiske hjerte.