torsdag den 28. februar 2013

Ved ikke helt om jeg tør...

Men jeg vil spørge jer om noget.

Jeg har fået en idé. Til en bog.


Kunne I overtales til at læse det igennem og give jeres mening? Ikke noget med "Åh-hvor-er-du-dygtig" hvis I ikke mener det. Jeres uforbeholdne mening om skrivestil, har I lyst til at læse videre osv. Alle gode idéer modtages med kyshånd. Det er super grænseoverskridende, men kunne virkelig godt bruge nogle andre øjne på det.

Det føles godt i min mave, men samtidig vil jeg gerne ramme en skrivestil der er min og læserens. Ment på den måde, at jeg gerne vil tilpasse det, hvis det er for meget på den ene eller anden måde.

Det er ikke så meget det handler om - jeg regner med at lægge de,t der svarer til 3 a4 sider op.

Hvad siger I - Gider I at hjælpe?



I dare you!

Kan i huske britiske D, som vi mødte på Færøerne?

Han har udfordret min veninde og jeg. Hvis vi synger kareoke, filmer det og sender det til ham, kommer han til Danmark inden for kort tid.

Han tror selvfølgelig ikke vi gør det og at han ikke behøver at komme til Danmark i nærmeste fremtid.

Bliver vel nødt til at tage på Sam's Bar imorgen.....

onsdag den 27. februar 2013

Alt er ok.

J og jeg har det fint.

Der var nogle efterveer fra min tur til Færøerne, der gjorde at vi var småhidsige på hinanden.

"Hvorfor laver du alting om, mens jeg er væk?"

"Hvordan kan du bruge så mange penge på en måned?"

"Du har ikke engang købt mælk!"


Den slags ting. Det er overstået nu, og vi er lige så glade for hinanden som altid.

(Billederne er fra en gåtur J og jeg var på inden jeg tog afsted til Færøerne.)






torsdag den 7. februar 2013

Opsummering.

Har som tidligere nævnt haft en fuldstændig fantastisk tur.

For nemheds skyld synes jeg, at vi skal lave en punktopstilling over op-og nedture!


Opture:

  1. At være af sted med sin allerbedste veninde - det var jo dømt til at blive verdens fedeste tur på forhånd.
  2. At være fuld 8 ud af 28 dage
  3. Den sindssyge natur, jeg var omgivet af konstant. Og som jeg heldigvis kunne fange på mit nye, sprøde kamera!
  4. Opleve en anderledes folkeskole. Der var 38 elever fordelt på 1.-7.klasse. Noget af en omvæltning.
  5. At få nye venner. Mødte britiske D, som er en fuldstændig fantastisk person. Han kommer til Danmark i løbet af foråret og besøger os, hvis alting falder på plads.
  6. At spontant købe rejser til Rom og Dublin. Rom er til J og jeg og min veninde og jeg tager Dublin sammen. 
  7. Færøerske sweaters! Elsker dem!
  8. Karaoke og bajselademadder på lokal pub. 
  9. Ikke at have nogen pligter i en måned!
  10. At komme hjem til de mennesker, man har savnet
Nedture:

  1. At tage hjem. Har aldrig haft så underlig en følelse i maven. På den ene side vil man gerne hjem. Og på den anden side er man slet, slet ikke færdig med alle oplevelserne!
  2. At bedsteveninden beslutter sig for at gå fra sin kæreste, når man kommer hjem. Rimelig awkward situation i lufthavnen, skal jeg hilse at sige!
  3. At vi først mødte D 14 dage inden vi skulle hjem!
  4. Færørsk mad. Fy for helvede. Har spist fårehoved, grindehval, spæk og skærpekød. Er ikke fan!
  5. Alkohol og smøgpriser! Har fandeme givet 55 kr for en pakke cigaretter pr. gang!
  6. Overtrukket konto. På den lede måde. 
  7. Ikke at have talt med nogen færinge ud over dem, der var tilknyttet skolen. Har aldrig mødt så reserveret et folkefærd i hele mit liv
  8. Ikke at have sex i en måned. (!)
  9. At der ikke var noget loft i lejligheden, da jeg kom hjem. På grund af fugtskade, siger de. 
  10. At tingene har været underlige mellem J og jeg siden jeg kom hjem. Og at jeg ikke helt ved hvorfor. 






















lørdag den 2. februar 2013

Tilbage på dansk jord.

Landede i København torsdag aften.

Har haft den sindssygeste oplevelse i mit liv. Og lige nu kan jeg ikke andet end at fordøje indtrykkene. Alt er omvendt-land lige nu og alt er lidt mærkeligt. Og dejligt.

Har sove længe, udsalgsshoppet og overtrukket min konto i dag. Skal til fest i aften, så det skal nok blive godt.