fredag den 20. januar 2012

Kære cykel. R.I.P

Er blevet kørt ned i dag - som i ramt af bil (I BEVÆGELSE!). Konen kom ud af det blå midt i en rundkørsel og tog altså mig med. Blev rigtig, rigtig bange. Og chokeret. Og bange. For sådan noget sker bare ikke, vel?

Jeg er okay. Slap heldigvis med en forstuvet nakke og et meget hævet, meget blåt knæ og jeg skal ligge absolut stille i laaaaang tid = keeeedeeeeligt.

Fik også en flænset læderjakke. Og en smadret cykel. Hvor forhjulet ikke kan køre lige. Og dynamoen er gået ud. Og sadlen er vendt 180 grader rundt. Damen skal naturligvis erstatte hele molevitten. Men for fanden, hvor er jeg ked af det med cyklen. Det var bare den helt rigtige, og ved ikke om jeg kan finde en magen til.

Nåede præcis at have den i 5 dage - det må nødvendigvis være ny rekord.

Kære cykel. Jeg vil savne dig.
Jeg vil nok ikke gå alene igennem resten af livet, men ingen vil nogensinde være som dig.

1 kommentar:

  1. Ej nej nej! GODT du er ok. Bilister er altså nogle jubelidioter. Og stakkels cykel! Den var jo helt ny! ØV altså. Jeg krydser fingre for a knæet snart bliver bedre, og at din kære afdøde cykel har en søster.

    //rodebutikken

    SvarSlet