mandag den 30. januar 2012

Man skulle tro...

At jeg var blevet voksen. Det er jeg jo sådan set også. For det meste. Undtagen med mit køleskab. Enten er det 100% tomt eller så er det stoppet til - mest med varer, der har overskredet sidste anvendelsesdato. Og som det øv-menneske jer er, rydder jeg altid op i det i starten af måneden. Nu tror du måske, det handler om at starte på en frisk den første i måneden eller for at lave madplan ud fra de varer jeg allerede har..
Næ. Det handler egentlig mest om hygiejne. At jeg gerne vil kunne åbne mit køleskab uden at skulle holde vejret og i øvrigt ikke være iklædt gummihandsker for at finde solbærmarmeladen, allerbagerst i køleskabet.


Tænkte det var oplagt at lave en top 10 - så her får I altså:

TOP 10 OVER KLAMME TING I MIT KØLESKAB:
  1. Rådne æg. Dén var slem. Og man skal jo altså smadre sådanne nogle for at tjekke dem! Aaaad!
  2. Et halvt fyldt glas tacosovs, der udløb den 16.12.2011
  3. 6 halvfyldte marmeladeglas. Alle 6 med solbær
  4. 2 champignoner. HVEM har lagt 2 skide champignoner tilbage i grøntsagsskuffen? Altså? Hvad skal man bruge dem til?
  5. Nutella. Ved ikke hvad det er for en idiot, der tror, at nutella skal i køleren - så er det jo slet ikke blødt og lækkert, vel?
  6. 1 stk. gammel creme fraiche beholder, nu indholdende andesauce fra juleaften. Ad. AAAAAD!
  7. Min gamle cykelnøgle. (!?!)
  8. 4 bøtter chili fra lokal shawarma-mand. 
  9. Margarine. Jeg bruger for helvede ikke margarine. Jeg hader margarine. Aner ikke hvordan den er endt dér?
  10. Omkring 1 kg kødpålæg. der er uåbnet og overskredet på datoen. 

    3 kommentarer:

    1. Det lyder præcis som mit køleskab. Samt litervis af alt mulig alkohol.

      // Rodebutikken

      SvarSlet
    2. Fy for den da et indlæg :D Hahah jeg ville ikke kunne lade mit køleskab ende sådan, men jeghader også bare gammelt mad, nok derfor :) Genialt indlæg!

      stylebyjosephine.blogspot.com

      SvarSlet
      Svar
      1. Jeg er ikke selv til gammel mad (er der nogen, de er det?!). Men er heller meget til oprydning. Det er nok dér, problemet ligger ;)

        Håber du bliver ved med at læse med :)

        Slet