tirsdag den 14. februar 2012

Årets mest overvurderede dag..

Udover Halloween, naturligvis (hvad er der nu galt med Allehelgensaften, hva'?) er og bliver


!VALENTINSDAG!

Magen til opreklameret lortedag skal man kraftedeme se længe efter. Men okay, jeg er måske ikke som piger er flest. Jeg h.a.d.e.r. romantik i den klassiske forstand - chokolade i (gys!) hjerteformet æske, lange røde roser, candlelight dinners og har aldrig set "The Notebook" (Har til gengæld set stort set alle gamle gyserfilm, kan "Fight Club" scene for scene og æææælsker Batman-filmene!). Alle ovenstående romantiske ting giver mig fysiske smerter - jeg kan ikke håndtere det. Hvis man ser en stakkels mand på tv, der går på knæ og frier til kvinden i sit liv, så skjuler jeg mig bag en pude. Synes simpelthen det er så grænseoverskridende. 

Så I kan jo forestille sig, at det er en lille smule svært for den romantiske J at fejre den dag, uden at jeg får opadgående synk og føler mig kvalm. Men han har sgu brugt hovedet, ham J,

Han kom hjem med en bonderose og en Marsbar. Han kender mig sgu næsten for godt. 


Ville forresten gerne have sat et fint billede ind.
Men kom til at æde Marsbaren inden jeg gjorde det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar