søndag den 28. august 2011

Søndagsoptimistisk

Er glad. For tingene går den rigtige retning. De er ikke perfekte, men går afgjort i den rigtige retning. Personen på hospitalet er i bedring. Også selvom h*n har tabt sig. Fra 42 flotte kilo til 37. Startvægten var 39. Ved ikke helt lige hvad det der plejepersonale har gang i. Når man er på opfedningskur, burde ikke være muligt at tabe sig, vel? Anyway, så er personen der - hvilket er nok til at mit hjerte springer i tusindvis af små, lykkelige stykker, når h*n smiler eller laver en lille joke. Vi havde en rigtig samtale. Jeg filede negle på personen. Tvang avocado ned ( A-VO-CA-DO - lammer til den næste, der udtaler det advokado. Det lyder s.i.m.p.e.l.t.h.e.n for dumt.)

Derudover er jeg startet på mit job igen efter lang ferie. Mit fantastiske, skønne, fyldestgørende job. (Seriøst. Er ikke engang ironisk. ELSKER mit job! Ville gå på arbejde hele tiden, hvis jeg kunne.)
Hvor jeg har fået ansvar for et stort projekt.

Skal starte i skole igen. På torsdag. Måske ikke den mest fantastiske optur, for betalt ferie skal man ikke undervurdere. Men, men, men... det bliver jo nok rart at begynde at lære ting igen. Og have et sted man skal møde op. Det er godt nok.

Og nu bliver jeg kæreste-klam. Skynd jer væk, hvis I er sådan nogen, der ikke gider høre om andres elskede. Men for helved, altså. Jeg er altså den heldigste verden. Han er skøn. Han er tålmodig. Han er hidsig. Han respekterer mig. Han er humoristisk. Han ser pisse godt ud.
Og jeg kan stadig, efter 5 år (5 ÅR! 5 Å.R!!!!) få gelehjerte og gummiknæ når han smiler til mig på den måde.

God søndag aften til jer alle. Virkelig!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar