tirsdag den 2. august 2011

Bridget vs. Britney?

Fik en foruroligende tanke i dag. Den kom til mig, da jeg zappede hen på et program, der handler om mennesker, der er for lækre til lååååååve.

Min første indskydelse var at grine. For hold da op, hvor er Ciano & Co. dog dumme at høre på! Og har slet ikke fattet, hvad kærlighed handler om. For mig, handler kærligheden om samhørighed. Om oplevelser. Om at ligge i sengen en hel dag uden at se på uret. Om at skændes. Om at hade hinanden og elske hinanden samtidig. Men idiot-Ciano fik degraderet kærligheden til noget, som kunne afgøres af en hat. Hans date havde en hat på, der var grim. Samtidig kunne hans date lide ost. Og ost er altså et no-go når man er halvt italiener (!?).  Så de skulle ikke mødes igen.


Men det var ikke så meget det, der gjorde mig bekymret. Jeg begyndte at tænke på, om det er sådan andre mennesker vurderer én? Om man kan lide ost eller ej. Om man har skæve bryster. Om man har en forkærlighed for lambrusco på hverdage eller kan indtage 1 1/2 kg kød uden at have det dårligt. Om man vejer 10 kg for lidt elle for meget.

Jeg vil ikke fravælges, fordi jeg er mig. Samtidig vil jeg ikke passe ind i nogen boks, for at blive accepteret. Så hvad gør man så?

Bridget eller Britney?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar