fredag den 8. juni 2012

Nye idéer.

Kan godt forstå at J er træt af. Det kan jeg virkelig.

Jeg får konstant nye idéer til ting, man kunne lave om på i lejligheden. Og det kræver som regel flere ture til IKEA, diverse loppemarkeder og hele weekender med verdens bedste håndværkerven på besøg.

For et halvt år siden ville jeg have et nyt klædeskab. Og ikke bare hvilket som helst klædeskab. Et 3 meter lang, 2,70 m højt klædeskab. Købte det billigt over DBA for 2500,- (Det kostede altså 11.000 fra nyt! Mega besparelse!) og J hentede det i lånt bil med lånt trailer og satte det op med to venner. Det tog 11 timer.

Her er et halvt år efter er der gået et lys op for mig. Vi har et lille rum, der ligger ved siden af vores badeværelse. Som vi ikke bruger til noget som helst udover et skab med en støvsuger i = kommende walk-in-closet! Der hvor 3 meter stort motherfucker skab står, kunne man lave det mest perfekte studieområde, som jeg vi virkelig mangler.

J så opgivende på mig da jeg meget energisk fremlagde planen. Kom med alle mulige irriterende spørgsmål: "er du begyndt at skide penge eller hva'?" og "hvor skal jeg være?!". Han gav sig. På én betingelse.

Han skal ikke have en fløjtende fis med det at gøre.

Damn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar