Nå. Min onkel er blevet indlagt. På en åben psykiatrisk afdeling. Fordi han har en dyb, dyb depression. Som han slet ikke kan komme op af selv. Og som måske gør ham til fare for sig selv. Eller andre.
Det var min mor, der fik ham indlagt. Hun ville ikke se på, at han gik og led hele tiden. '
Men er vred på min mormor. For min onkel er et af de børn, der bare havde brug for vejledning og hjælp. En voksen støtte. Det fik han aldrig, og nu er han bims. Kan godt gå hen og blive lidt vred midt i hen stuvede hvidkål hos min mormor og hele stuen er fyldt med spørgsmål, der ikke bliver sagt højt.
"Hvor var du, da dine børn havde brug for dig?".
Håber de fleste mødre rent faktisk tænker over dette. Klæder skaber folk. Mødre skaber mennesker. Gør det dog ordentligt, gider I?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar