tirsdag den 27. december 2011

Forfærdelige forbilleder:

Her er min top 8 over mest forfærdelige kvindelige forbilleder, jeg kan komme på:

1: Britney Spears. Hader absolut alt ved hendes klamme, upersonlige fremtræden og håber altid på, at hendes sidste nye single, bliver hendes sidste, så jeg aldrig behøver at se på hendes latterlige, blonderede hår, affarvede tænder og tan-in-a-can-agtige hud. ÆW!

2: Hillary Clinton (før hun stillede op til præsidentposten. Også lidt efter.) Viser alle små amerikanske og udenlandske piger, at det er heeeelt okay, at Billy-boy får blowjobs af den kære Ms. Lewinsky - så længe man står i baggrunden iført todelt dragt i afdæmpet tweed og et stramt smil, mens en hel nation ser ynkende og ned på en.

3: Paradise-Amalie. Behøver ikke uddybe.

4: Bella fra "Twilight". Som ikke kan trække vejret hver gang hendes døde kæreste er enten for langt væk fra hende eller for tæt på hende, og som i øvrigt kører et klamt dobbeltspil, hvor hun pendler imellem varulven Jacob og vampyren Edward (Ej nej, altså! Det lyder simpelthen så åndssvagt, når man læser det højt!) samtidig med at hun sætter sig selv i den ultimative offerrolle konstant. Kvindelig heltinde? Nej. Slet ikke.)

5: Louise Roe, stylist på serien "Plain Jane" på MTV. Kvinden har simpelthen lavet et program om, hvordan hun kan transformere almindelige piger til de piger, de gerne vil ligne i bladene - så de kan få deres drømme date. Kort og godt betyder det altså: Lav 100% om på dig selv, lign alle andre og så vil du leve lykkeligt til dine dages ende. Bullshit!

6: Samtlige Disney-prinsesser.

7: Jessica Simpson. Fordi hun er så all-american og pisseirriterende og i øvrigt er mest kendt for at sige dumme ting.

8: Medina. Fordi konen åbenbart ikke er i stand til at have en politisk holdning. Overhovedet.


Til gengæld kan jeg virkelig godt lide:

Adele.
Bridget Jones.
Amy Winehouse.
Oh Land.
Kronprinsesse Mary.
Lisbeth Salander.
J.K Rowling.
Ellen Hillingsø.
Lady Gaga.
Hella Joof.

1 kommentar:

  1. Uh, jeg er næsten helt enig. Jeg har dog lidt et irrationelt blødt punkt for Britney-pigen, selvom jeg aldrig kunne finde på at lytte til hendes musik (med undtagelse af Toxic, selvfølgelig, der er et af verdens bedste numre). Medina er forfærdelig! Stem dog for helvede til folketingsvalget! Og så var jeg virkelig ikke glad for Amy Winehouse. Eller Disney-prinsesser. God post! :)

    SvarSlet