torsdag den 22. december 2011

Mirror, mirror on the wall...

Fik øje på mig selv i dag. I en butiksrude. Med regnvådt hår, praktisk Timberland-støvler, lang uldfrakke og rygsæk. Følte mig 50 kg tungere end jeg er. Og 50 år ældre. Det var virkelig folkeskolelærer-outfittet jeg havde gang i.

Og det er egentlig ikke så meget dét, der var problemet. Problemet var, at da jeg var kommet hjem og hoppet i mine natbukser(!) sad jeg på Facebook. Og mit absolutte modstykke havde postet et eller andet ligegyldigt. Så stalkede hende. Kiggede på alle hendes polerede fest-billeder. Alle hendes ligegyldige, humor-frie statusopdateringer. Og var splittet.

For selvom jeg synes, at hun er en skide irriterende, hjerneløs, ligegyldigt personlighed, så går hun mig på. Fordi hun kan dét der. Hvor man fremstår skidelækker og alting. På en almindelig torsdag. Er sikker på, at hun har brugt mere tid på at ordne sit hår her til morgen, end jeg har igennem et helt liv.

Og bevares, det er da ikke fordi mit skrog ikke kan gøres præsentabelt - og det sker da også! Bare ikke h.v.e.r dag. Går sjældent med make-up. Har nærmest kun praktiske (men pissefede!) sko og støvler. Jeg klæder ikke min hund ud og den kan i øvrigt ikke være i en taske. Min yndlingsjakke er min parka fra 70'erne. Jeg shopper ikke i Vero Moda.

Er der plads til den slags? For synes, at der er ret mange piger, som hende. Og ved ikke helt om de synes, der er plads til folk som mig.

Burde jo egentlig være ligeglad.
Det var jeg bare ikke i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar