onsdag den 15. juni 2011

Lædersofa og underbukser i køkkenet.

Jeg bor i en større provinsby. Det er måske en lidt underlig betegnelse, men jeg tror, I ved hvad jeg mener. Den slags by, hvor der er et center, nogle caféer, en cykelsmed og en togstation med forbindelse til det meste af Danmark. Men selvom denne by har de ting man har brug for, bliver det bare aldrig rigtig cool at bo her. Men jeg er altså ligeglad. Jeg har aldrig forstået de mennesker der bare "skal have boet i København" i en periode af deres liv. Hvorfor? Gider nogen forklare mig det?
Jeg ville under absolut ingen omstændigheder bytte mine 112 m2 + altan med ildelugtende 10 m2 på Nørrebro. Ellers mange slags tak!
Min bygning er faktisk et gammelt hotel, som er blevet bygget om. Meget hyggeligt og lidt underligt sat sammen.
Jeg kan fra min altan se ind i 3 andre lejligheder, alt efter hvor jeg stiller mig og om jeg har kikkert med eller ej. Kan se ind i bøssepars køkken, hvor den ene altid bager. Og ind i lejlighed, hvor der bor et ungt par. Som har MANGE røde ting. På den der vi-har-også-en-hvid-lædersofa-og-hvidt-lakbord-fra-Biva-måden. De er ret irriterende og ser altid skide sure ud. Den sidste jeg kan udspionere, er min vicevært, som er et meget sødt menneske. Det er bare ærgeligt, at han altid sidder i underbukser og strømper i sit køkken og ryger pibe. Nogen gange skal man bare ikke have underbukser på i sit køkken.
Men her bor jeg altså. Uanset hvor ikke-cool det er.

Burde måske nævne, at jeg bor her sammen med min kæreste igennem 4 1/2 år. (JA, DET ER LANG TID! JA, VI KAN STADIG GODT LIDE HINANDEN!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar