Må jeg snage her, tak?

Må man snage? Ja? Nej?
Jeg snager. Men andre skal helst ikke vide det. For sådan én vil man jo helst ikke være. Det er sådan lidt "Jeg-har-ikke-noget-at-tage-mig-til-i-mit-kedelige-liv"-agtigt. Lad mig lige slå en ting fast - mit liv har været alt andet end kedeligt. Og så burde man måske mene, at jeg havde haft drama nok i tilværelsen. Men nej, nej, nej! Jeg labber sladder i mig. Er Kim Kardashians røv vokset? Har Peter Birch virkelig tævet skide Amalie? Hvad onanerer min kæreste egentligt til? Hvorfor er Rasmus Seebach så skide irriterende? Spørgsmål og svar er der som bekendt nok af. Men hvorfor er det lige behovet overhovedet er der?

Jeg prøver at fremstå som den cool pige, der holder sig for god til www.EB.dk. Ved naturligvis ikke helt hvordan det går. Er generelt ikke særlig cool.
Desværre. Jeg labber lortet i mig og vil ikke engang stå ved det. Går ud fra det er menneskeligt. Men hvis det er således, hvorfor så ikke bare stå ved det?
Fordi man bliver dømt af andre skabssnagere! Jeg ved I er derude! Jeg kan umuligt være den eneste, der har nyder denne guilty pleasure med sved på overlæben og tindrende øjne.
Og her er det jo så at de populære blogs kommer ind i billedet. For her får vi en portal ind til en anden persons verden - eller rettere sagt, den verden, som bloggeren tillader læseren, at få indsigt i. Det er jo helt fantastisk. Og alt efter om man så selvhader sig selv eller vil bekræftes i, at man ikke er den eneste sindssyge på planeten Jorden kan man vælge og vrage i forskellige typer blogs. Det er fantastisk. Simpelthen. Og så er det jo pludselig helt lovligt!

Der er jo ingen der dømmer, fordi man læser blogs, vel?