tirsdag den 18. oktober 2011

Efterårsferie. Og kur. Og alt det der.

Aaaah. Har efterårsferie, og det er fantastisk. Det regner oven i købet i dag. Så kan det jo ikke blive bedre (det er med efterårsferie, som det er med søndage.)

Nå, men har endelig fundet overskud til at starte projekt tab-50%-af-din-kropsvægt. Ej, det er måske lige at overdrive. Men skal tabe mig. Og gerne omkring 15 kg. Så ville jeg være ret glad.
Har tænkt mig at lave en kostændring. Ellers fungerer det ikke for mig. Derudover skal jeg om 4 ugers tid begynde at svømme igen - har ikke kunne svømme indtil nu pga. ny tatovering på håndled.

Problemet med kostomlægningen er egentlig ikke at følge den. Overhovedet, faktisk. Problemet er, at jeg ikke taber mig hurtigere. Men okay, har muligvis for høje forventninger til egen forbrænding. Har været på kostomlægning i én dag, og kan simpelthen ikke forstå, at jeg ikke allerede har mærkbart mindre mave, lår og røv?

Må simpelthen væbne mig med tålmodigheden - en irriterende bekendt, som jeg ikke har det specielt godt med.

Nå. God tirsdag så.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar