Jeg kommer aldrig for sent til aftaler, busser, toge, på arbejde eller lignende. Overhovedet. Jeg vil hellere stå i stiv kuling i 15 minutter og vente på bussen, end jeg vil komme for sent. Jeg bliver fysisk dårlig, hvis jeg ikke kan komme på arbejde.
I kan næsten forestille jer min rædsel, da jeg blev ringet op i formiddags og fik at vide, at jeg var for sent på den. Eller for sent og for sent. Jeg var udeblevet fra en jobsamtale.
Først stod tankerne bare helt stille i hovedet på mig - jobsamtale? Hvilken skide jobsamtale?
Og så gik det op for mig. For 3 måneder siden skrev jeg til Roskilde Vikingeskibsmuseum for at høre, om de manglede formidlere. Det gjorde de ikke, men ville kontakte mig i foråret. Det vil sige nu. Og kan da egentlig også godt huske den mail jeg modtog i sidste uge. Tænkte, at jeg ville blive nødt til at skrive tilbage og melde afbud, da jeg jo har fået mit gamle job tilbage.
Herefter har min påkørselsramte lortehukommelse kategoriseret dette som ubrugelig viden, og har smidt det ud. Eller gemt det væk eller noget.
Blev simpelthen så flov. Tænk, at de har siddet der og ventet på mig. Som ikke engang fucking gad at dukke op eller melde afbud eller noget. Fuck fuck fuck.
Skrev efterfølgende denne mail til hende, bare for at forklare (og for at dulme min egen mega-dårlige samvittighed:
"Kære X
Vi snakkede sammen tidligere i telefonen, fordi jeg ikke mødte op til jobsamtalen, som du havde inviteret mig til.
Jeg vil bare sige, at jeg er frygtelig ked af det. Der er ikke nogen undskyldning for at være så uhøflig, og derfor skriver jeg denne mail til dig - for at lade dig vide, at jeg virkelig oprigtigt er ked af det.
Jeg fik tilbudt mit gamle job på Museum Y med start i april, og glemte herefter alt om din mail. Jeg blev påkørt i januar måned, og herefter har min hukommelse ikke været særlig god. Det er ikke nogen undskyldning, men en forklaring. Jeg er ked af at have spildt din tid og jeg kan næsten ikke bære, at du/I har siddet og ventet på mig og jeg så bare ikke er mødt op. Det ligner mig virkelig ikke, og det har jeg bare brug for, at du ved.
Jeg håber på, at vi måske på et senere tidspunkt kan arbejde sammen i en eller anden sammenhæng, for jeg har stor respekt for jeres museum og kan virkelig godt lide den måde, I arbejder på.
Jeg håber, at du får en skøn dag og en god sæson og finder de studerende, som du har brug til formidlingen!
Mange hilsner
Sarah"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar