torsdag den 20. februar 2014

Hvad maven gemmer på..

Jeg er i dag 25+2 på graviditetssprog - med andre uger er jeg i uge 26 i min graviditet.
Alt er forløbet fuldstændig perfekt. 
Ingen kvalme, ingen madlede, ingen halsbrand, ingen hæmorider (jeps, dem kan man åbenbart få!) og få hysterianfald. (Okay. Måske mere "acceptabelt" antal hysterianfald). 
Har til gengæld tudet over åndssvage ting (Fx min mors hundehvalpe, der skal sælges. Kunne næsten ikke bære, at de små hunde skulle væk fra deres mor).

Vi skal have en lille dreng - men det vidste jeg jo godt. Har ihvertfald haft det på fornemmelsen, siden jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Jeg har været ekstremt bekymret for min vægt i forbindelse med graviditeten - som I ved, så er jeg overvægtig på BMI skalaen, og ville helst ikke tage for meget på. 
Indtil videre har jeg taget 6 kg på og får ikke andet end ros fra læger og sundhedsplejersker - måske er det i virkeligheden mig, der skal slappe en smule af. 

På ovenstående billede kan man se den udvikling, der er sket - synes det er vildt hvor meget der er sket! 

1 kommentar: